Elephanten

Cykelfærgen Dragør-Limhamn

Fra 1. juni 2017 kan du sejle fra Dragør til Limhamn og retur med din cykel på en lille cykelfærge.

Færgen udgøres af det bevaringsværdige skib M/S Elephanten, der er bygget i 1940 hos Brdr. Nipper i Skagen. Måske du kan genkende skibet, som tjente som Forsvarsministeriets fartøj fra Christians Ø ved Bornholm. Her blev det benyttet til øens officielle sejladser og søredning i øvrigt.

Den blev døbt Elephanten efter kongeligt besøg på Christians Ø og med ret til at have en udskåret ”Elefant-orden” på fronten af styrehuset.

På turen mellem Dragør og Limhamn bliver din cykel surret fast i stævnen på dækket med de øvrige cykler, og passagererne hilser pænt på hinanden, for der er begrænset plads.

Inden vi stævner ud fra havn, byder skibsfører Erik og Styrmand Elo velkommen ombord og hjælper alle til rette.

Der er udlevering ombord af både mad og drikke lækkerier. Al betaling/koordination af dette finder sted enten online eller på kajpladsen i Dragør.

Sejladsen tager 1 time, og sejladsen nydes siddende på bænke udenfor på dækket, hvor der også er etableret læsejl og mulig overdækning.

Der krydses under Øresundsbroen inden ankomst på den anden side af Øresund.

 

Del denne side

Daglige sejladser fra Dragør

Klokken 9:00

Klokken 12:15

Klokken 15:30

Daglige sejladser fra Limhamn

Klokken 10:30

Klokken 13:45

Klokken 17:00

Bookning

Al bookning sker gennem hjemmesiden www.cykelfaergen.com