Hollænderne

Søndag, marts 22, 2015

Christian II inviterede i 1521 nederlandske familier til Amager, og de bosatte sig i Store Magleby. De fik ved ankomsten anvist hele sognet - undtagen Dragør - og overtog de eksisterende gårde kvit og frit.
Det er usikkert, hvorfor de blev inviteret, og hvordan de blev modtaget, men i de efterfølgende generationer udviklede de det specialiserede amagerbrug  og forvandlede Amager til én stor køkkenhave. Produkterne afsatte de i hovedstaden, hvor bl.a. Amagertorv var deres torveplads.

De nederlandske indvandrere fik særlige privilegier. De fik bl.a. overdraget fuld brugs- og ejendomsret til såvel jord som gård. De blev fri for enhver form for skat mod at svare en årlig afgift til kongen.

De fik lov at indføre schoutstyre  - et selvstyre efter nederlandsk forbillede. Det omfattede såvel det rent lokale og interne styre som de retslige og kirkelige forhold.

Først i 1811 måtte de efter små 300 år give afkald på deres sprog. Det blev efterhånden kun benyttet til kirke- og skolebrug og var blevet en sær blanding af det oprindeligt nederlandske og præsternes tilførsel af plattysk.
Det var vel også påvirket af det danske sprog, som de havde måttet lære sig for at kunne klare sig på torvet.

I 1821 kom turen så til det gamle schoutstyre og de dermed forbundne privilegier.

I dag kan hollændernes indflydelse ses til fastelavnstøndeslagningen til hest, til høstgudstjenesten (billedet) i Store Magleby og ved andre festlige lejligheder. Dragter og traditioner kan også studeres på Amagermuseet.

De hollandske navne lever også videre i bedste velgående - i Dragør og Store Magleby møder man også i dag mange mennesker, store som små, der hedder Theis, Dirch og Crilles for drengenes vedkommende og Leise, Marchen, Grith og Neel for pigernes vedkommende. 

Del denne side