Dragør gamle havn
Dragør Gamle By og Havn har to gange i historien været en af de vigtigste søfartsbyer i Danmark
Dragør – den gamle bydel
Foto: Marvin Kuhr
Dragørs bykerne er med sine snævre gader og lave huse fra 1700- og 1800-tallet en af de bedst bevarede byer i Danmark.
Den gamle bydel – et levende kulturmiljø
Træd ind i Dragørs gamle bydel, og oplev en af Danmarks bedst bevarede skipperbyer. Her snor de brostensbelagte gader og smalle stræder sig mellem gule bindingsværkshuse og gamle skipperboliger. Kulturmiljøet i Dragør er et eksempel på en skipperby, der havde sin storhedstid inden for søfart i 1700- og 1800-tallet, og som kunstnere som C.W. Eckersberg og Julius Exner har foreviget i stemningsfulde motiver.
Stort set alle huse i bymidten har bevaret en karakter, der afspejler Dragørs historie som søfartsby og formet gennem tre markante perioder med velstand – omkring 1770, 1830 og 1890 – drevet af sildefiskeri, handel og søfart. Bydelen rummer hele 76 fredede ejendomme, og sammen med havnens historiske bygninger udgør de landets største koncentration af fredede huse i en mindre by.
De mange små og ensartede huse fortæller historien om et samfund, hvor de fleste mænd arbejdede som skippere eller matroser, og mange kvinder tjente penge ved at væve eller blege tekstiler. Fortællingen om Dragørs søfartstradition kan blandt andet aflæses i de såkaldte kikkenborge – små kviste bygget op fra taget, ofte med vindue – som blev brugt til at holde udkig efter skibe ude på havet.
Velkommen til Dragør Gamle By – hvor fortid og nutid mødes
De brostensbelagte gader og gule huse danner rammen om både hverdagsliv og historie. Her bor mennesker, som værdsætter de unikke omgivelser – og det glæder os, at du også gør det. Vi håber, at du har lyst til at være med til at passe godt på stemningen og stedet:
- Tak, fordi du nyder byens særlige atmosfære – og giver plads til ro og nærvær
- Tak, fordi du holder dig til stier og gader – også når du fotograferer
- Tak, fordi du hjælper med at passe på vores fælles kulturarv
Karakteristisk Dragør-hus
Dragørs gamle bydel er karakteristisk med dens okkergule huse med røde tegltage og sorttjærede sokler. Husene blev opført omkring 1800tallet af velhavende søfolk, der havde hjemme i Dragør.
Foto: Annette Nyvang
Kikkenborge og hundehuller
Kom med ind i de små udsigtstårne - eller lysthuse - på tagene af de gamle huse. Og hør om andre finurligheder ved byen.
Liste
Kort
Fogdens Plads
Fogdens Plads har sit navn efter den næstsidste foged i Dragør - Isbrandt P. Schmidt - der virkede 1870-1901 og boede i huset på Fogdens plads 7.
Pladsen var engang et fugtigt område, som kunne blive...
Jens Eyberts Plads
Jens Eyberts Plads er måske det mest maleriske torv i den gamle bydel.
Pladsen er opkaldt efter skipper Jens Eybertsen, der levede 1756-1811. Han ejede nummer 6 på pladsen, som er et karakteristisk h...
Dragør Kro
Byens store bygmester, Johan Heinrich Blichmann, står bag Dragør Kro i Strandgade, der er den største bygning i den gamle bydel.
Den er opført i slutningen af 1700-tallet og ombygget i første halvdel...
Gadenavnene
Gadenavnene i den gamle bydel er ikke så gamle, som man skulle tro.
I 1800-tallet fik man gadenavne - sandsynligvis efter krav fra højere myndighed - og der valgte man at kopiere københavnske gadenav...
Trillebørsmøgerne
På den østlige side af Strandstræde er der flere små smøger eller gænger, der går ned til gaden Strandlinien, som ligger parallelt med Strandstræde.
Oprindeligt er det trillebørstier, hvor man kunne ...
Kongevejen
Kongevejen, som i dag er den vigtigste handelsgade i Dragør, og hovedfærdselsåre for den gamle bydel, blev brolagt i 1790.
Her står en gammel milepæl med Christian VII's monogram. Den proklamerer, at...
Badstuevælen
Badstuevælen har sin lidt uregelmæssige form, fordi den har været byens lergrav, hvor beboerne hentede ler til de lerklinede huse. Den fungerede som lergrav til langt op i 1800-tallet. Ordet 'væl' er ...
Strandstræde 10
I Tidsrejsen bor hovedpersonen Sofie i Strandstræde 10.
Strandstræde er et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.
