Fastelavn i Store Magleby

Intet andet sted i Danmark holder man fast i de gamle fastelavnstraditioner og -ritualer som i Store Magleby (og i Dragør for den sags skyld).

Hver fastelavnsmandag mødes 25-30 mandlige ryttere iført høj hat, hvid skjorte og broderede sorte veste i Store Magleby. Hestene er pyntet med seletøj med små hvide snekkemuslinger, og med løftet tøndestok rider rytterne efter tur i strakt galop ind under tønden for at tildele den et ordentligt slag - som deres forfædre har gjort i adskillige generationer. Det er et flot sceneri.

Når den sidste tøndestav er slået ned, kan man kåre årets tøndekonge. Herefter rides der til Amagermuseet, hvor der synges og udbringes en skål i rompunch for vinderen.

Fastelavnsridningen fik i løbet af 1800-tallet sin nuværende form med faste regler for påklædning, pyntning af hesten og tøndeslagning med de fint forarbejdede tøndestokke. Indtil da slog man bogstaveligt talt katten af tønden. En levende kat var anbragt i en tønde ophængt mellem to pæle. Efter tur red rytterne ind under tønden og slog på den.

Andre fastelavnsskikke med rødder tilbage til de hollandske indvandrere på Amager i 1500-tallet har ikke overlevet - forståeligt nok. Én leg bestod i, at man hængte en levende gås op i benene og med halsen indsmurt i sæbe, så den var helt glat. Det gjaldt da om - også til hest - at trække hovedet af den. Rytteren, der fik revet hovedet af gåsen, blev gåsekonge.

Derudover blev der danset æggedans. Her skulle den dansende - altid en mand - få et æg, der var anbragt i et bæger i en lille bunke sand på gulvet, ud af bægeret uden at dette blev beskadiget - og få ægget tilbage igen.