Dragør Lystbådehavn bænke og grilplads
havnen, joller, kolerahuset

Gæstesejler

Foto:Annette Nyvang&Annette Nyvang

Et havneophold i Dragør, er samtidigt et ophold tæt på hovedstaden København. Dragør har gode offentlige forbindeler til og fra København. med bus tager det ca. 45 minutter så står man på Kongens Nytorv, tæt ved Nyhavn og Strøget, eller hovedbanegården og Tivoli.

VELKOMMEN TIL DRAGØR

Dragør havn ligger i forbindelse med Dragør By, som er en hyggelig gammel by med alle moderne faciliteter. Der er rige muligheder for naturoplevelser i det nærliggende strand- og engareal.

Dragørs beliggenhed giver også mulighed for udflugter ind til storbyen med alt hvad det indebærer. Der er gode offentlige trafikforbindelser til centrum af København med afgang ca. hver 10. minut. Transporttid ca. 45 minutter.

Havnen ejes af Dragør kommune og består af en række bassiner, som i retning fra E. til W. er følgende:

  • Tidligere færgehavn,
  • Gamle Havn: Yderbassin, Inderbassin og Fiskerihavnsbassin med fælles indsejling.

Yderbassin og inderbassin fungerer som kombineret erhvervs- og lystbådehavn med et antal faste pladser for lystfartøjer. Mellem Færgehavnen og Dragør Fort findes Lystbådehavnen med egen indsejling umiddelbart N for fortet. En 300 m lang og 30 m bred rende fører til Dragør lystbådehavn.

Havneafgift

Betales enten i automaten ved havnekontoret, samtidig med at man kan købe Chipkort til El- standerne, toilitbygningerne og anvendelse af slæbestedet. eller på havnekontoret i kontorets åbningstider. Den selvklæbende kvittering man modtager fra automaten, skal påsættes søgelænderet på den båd som havneafgiften er betalt for.

Dybden

i indsejlingsrenden til Gamle Havn er 3,5 m og i havnen indtil 3,5 m. Dybden i renden til Lystbådehavnen er 2,5 m.

Advarsel

Som følge af tilsanding m.v. flyttes afmærkningen i indsejlingen til Lystbådehavnen eftersom farvandet forandrer sig.

Største skibe

der kan besejle havnen: Længde 45 m bredde 10 m og dybgang 3,0 m.

Vandstand

Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er ca. 0,6 m. NE.lig storm kan give indtil 1.4 m højvande og SE.lig storm indtil 1,0 m lavvande. (se aktuel vandstand - klik her.)

Besejling

skal ske med moderat fart. Se iøvrigt BESEJLINGSKORT.

Fartbegrænsning 3 knob.

Lodser ved havnen.

Afmærkning

Afmærkningen i indsejlingen til Lystbådehavnen er udlagt i perioden 1/4-15/11.

Fyr

Brændetid for fyrene i indsejlingen til Lystbådehavnen: 1/4-15/11.

Kabel

Mellem molehovederne i Gamle Havn.

Ressourcer

El og vand på alle broer. Benzin 500 m. Diesel fra stander på pontonbro i den tidligere færgehavn. Værft bedding (20 tons) slæbested, smed og mekaniker. Dykkerassistance. En 2 tons elektrisk kran. Et vaskeri i Lystbådehavnen der betjenes ved hjælp at det havnekort man køber i havnens automat. Der er gratis WI FI i hele havnen. Adgangskoden står på kvitteringen for betalt havneafgift.

Mere information

Havnekontoret
Havnekontoret
Dragør Turistkontor / Besøgscenter
Dragør Turistkontor / Besøgscenter