
Her er Tidsrejsen optaget
Dragør er kulissen for DR’s julekalendere Tidsrejsen og Tidsrejsen 2, hvor Sofie rejser gennem tiden for at redde sin familie og fremtiden. Gå i hendes fodspor og oplev de ikoniske optagesteder i byens historiske gader, ved havnen og på byens torv.
I DR’s julekalendere Tidsrejsen (2014) og Tidsrejsen 2 (2024) følger vi Sofie, som ved hjælp af sin farfars opfindelser kan rejse gennem tiden. I den første julekalender rejser Sofie tilbage til 1984 for at sikre, at hendes forældre ikke går fra hinanden. Undervejs møder hun den mystiske Dixie, og sammen kommer de på sporet af en hemmelig organisation, som forsøger at forhindre tidsrejser. Sofies mission går ikke helt som planlagt, og hun må også rejse ind i fremtiden for at rette op på de problemer, hun har skabt.
I Tidsrejsen 2 er Sofie blevet teenager, og denne gang trækker tidsrejsen hende ind i nye dilemmaer fulde af venskab, familie og svære valg om, hvad der egentlig er den rigtige fremtid. Også her spiller Dragør en central rolle i den magiske julefortælling.
Størstedelen af optagelserne til begge julekalendere er lavet i Dragør, og mange af stederne kan du se udefra.
Tryk på "kort" nedenfor for at åbne stederne i et kort - så kan du gå rundt.
Badstuevælen
I DRs julekalendere Tidsrejsen og Tidsrejsen 2 er der et julemarked på Badstuevælen - og siden har Dragør afholdt et identisk julemarked i weekenderne op til jul.
Dragør Skole
Dragør Skole er kulisse i både Tidsrejsen og Tidsrejsen 2. I Tidsrejsen går Sofie og Dixie på skolen, og i Tidsrejsen 2 går Romeo og Holly i skole her.
Når vi er indenfor på skolen, er det også optag...
Strandstræde 10
I Tidsrejsen bor hovedpersonen Sofie i Strandstræde 10.
Strandstræde er et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.
Historisk ...
Nørregade 12
I Tidsrejsen bor Sofies farfar og farmor i Nørregade 12.
Gaden - især den nordlige side - er meget gammel. Den har formodentlig rødder langt ned i 1600-tallet, og måske er den den oprindelige indfal...
Lodstårnet
Lodstårnet har en fremtrædende rolle i det 22. afsnit af DR's julekalender Tidsrejsen - hvor hovedpersonen Sofie tager 'et hop' ind i 2044 fra toppen af Lodstårnet.
Lodstårnet ligger øst for Lodsstat...
Dragør Havn
Her bliver Sofie og Dixie jaget af agenterne i Tidsrejsen, og Dragør Havn er også med i flere afsnit i Tidsrejsen 2.







